Faresignalerne

Faresignalerne ved udsatte børn

 

 

Der er forskellige meninger om, hvad man skal holde øje med hos et barn for at opdage seksuelle overgreb.

 

Her kan du læse, hvilke faresignaler, der kan vække mistanke om, at et barn bliver misbrugt seksuelt eller udsætter andre for seksuelle overgreb.

 

Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn (SISO) understreger, at børn reagerer forskelligt på overgreb, og det er ikke alle børn, der holder det hemmeligt. Hvis et barn betror sig til en voksen, er det vigtigt at vise barnet, at man har tillid til, hvad det fortæller.

 

Ifølge SISO fortæller børnene ofte ikke direkte om overgrebene, men antyder det i højere grad. Derfor er det vigtigt at spørge neutralt ind til, hvad det har oplevet, så det ikke har karakter af en afhøring.

 

Hvis barnet ikke fortæller om overgrebene frivilligt, kan dette være nogle af faresignalerne:

Hvis et barn betror sig til en voksen, er det vigtigt at vise barnet, at man har tillid til, hvad det fortæller. Ifølge SISO fortæller børnene ofte ikke direkte om overgrebene, men antyder det i højere grad.

1. Ændring af adfærd

Har man kendt barnets tidligere, normale adfærd og pludselig kan se markante ændringer, der bekymrer, bør man reagere. Barnet kan have svært ved at indgå forpligtende, følelsesmæssige relationer med andre. Det kan også have mistet sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne. Vær opmærksom på, at seksuelle overgreb kan have stået på i årevis. Her kan man ikke nødvendigvis se ændringer i adfærden.

 

2. Påfaldende aktiv seksuel adfærd

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil måske vise det ved avancerede seksuelle lege. Nogle børn sender påfaldende seksuelle signaler til voksne. Disse børn blander kontakt og seksualitet sammen, fordi de ikke kender forskellen.

 

3. Modvilje mod at være sammen med en bestemt person

Afhængigt af barnets alder, udviklingstrin og relation til en eventuel krænker vil barnet måske protestere mod at skulle være sammen med eller alene med en bestemt person.

 

4. Umotiveret gråd – angstreaktioner

Et barn, der er udsat for seksuelle overgreb, og som føler, det ikke kan tale med andre om det, og lever i en følelsesmæssig spænding. Det kan vise sig ved pludselig og tilsyneladende ubegrundet gråd eller angstreaktioner.

 

5. Søvnløshed – mareridt

Alle børn kan være bange for mørke og have nætter, hvor de ikke kan sove og/eller har mareridt, men den voksne bør reagere, hvis det bliver et mønster, eller hvis det optræder samtidig med andre signaler fra denne oversigt.

 

6. Fysiske symptomer

Fysiske symptomer kan være en direkte følge:

 

A) Unaturlig rødmen, mærker/irritation/blødninger ved kønsorganer, munden eller endetarmsåbning.

B) Ubehag når barnet tisser eller har afføring.

C) Ufrivillig vandladning eller afføring.

D) Underlivssmerter. Symptomerne kan også vise sig som ”uforklarlig” mavepine eller hovedpine.

 

7. Tristhed – depression

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, oplever stor ensomhed, der kan resultere i depressive reaktioner, hvor det lukker af for omverdenen og er ked af det.

 

8. Aggressivitet – hyperaktivitet

Nogle børn vil reagere på overgrebet ved at blive aggressive over for andre børn og voksne og eventuelt have uforklarlige raserianfald. Det kan også resultere i fysiske angreb på andre. Andre børn reagerer med hyperaktivitet, hvor det ustandselig skifter aktivitet i et meget højt, uligevægtigt tempo.

 

9. Manglende koncentration

Mange børn kan få problemer med koncentrationen, indlæring og leg.

 

10. Selvdestruktiv adfærd

Hos de lidt større børn vil man nogle gange kunne se, depressionen føre til selvmordstanker eller anden selvdestruktiv opførsel, hvor barnet for eksempel skærer i sig selv med kniv, brænder sig selv og lignende.

 

11. Regression – stemmeføring – adfærd

Regression vil sige, at barnet “går tilbage i udvikling” og pludselig får nogle adfærdstræk, det ellers var vokset fra. Barnet tisser i sengen, har afføring i bukserne, taler med (over)barnlig stemme, går helt i baglås i kendte situationer og lignende.

 

12. Manglende selvværdsfølelse – hjælpeløshed – passivitet

Et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, synes dårligt om sig selv. Selvværdsfølelsen bliver mindre, barnet tror ikke så meget på sig selv og fremstår måske hjælpeløst og passivt.

 

13. Spiseforstyrrelser

Kan vise sig ved, at barnet sulter sig (anoreksi) eller spiser overdrevent (bulimi).

 

14. Vedholdende tavshed

Hemmeligholdelse og trusler om repressalier, hvis overgrebet afsløres, kan gøre barnet angst. En afsløring kan derfor opleves som mere farlig, end selve overgrebene. Det tvinger barnet til tavshed og isolation.

 

(Kilde: Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn)

 

Faresignaler ved vold i hjemmet

 

Mange små ting kan tyde på, at et barn er udsat for vold i hjemmet. Pædagoger er som regel bekendt med sociale omvæltninger, som kan sætte familien under pres. Skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, overbelastning, stress og en række andre belastninger kan være den udløsende årsag til vold.

 

Børn reagerer vidt forskelligt på vold, men en del symptomer går igen:

 

- Barnet reagerer aggressivt og begynder at slå andre børn

- Stille, usikker og tilbagetrukken adfærd kan være tegn på vold

- Barnet bliver pludselig meget kontaktsøgende

- Ukoncentreret og urolig leg, som ikke ligner barnet

 

Ikke to krænkere er ens

 

Ligesom seksuelle overgreb begås af mange forskellige årsager, er det også meget forskellige mennesker, der ender med at krænke seksuelt. Hos nogle handler det om behovet for intimitet, hos andre er det seksuelle behov dominerende, og hos andre igen er det et behov for at have magt over et andet menneske.

 

Psykologisk forskning har derfor heller ikke givet et entydigt billede af den typiske seksuelle krænker, men peger i stedet på én eller flere forskellige psykologiske og sociale faktorer, der kan spille ind i udviklingen af den krænkende adfærd. Den voksne krænker kan bl.a. have vanskelligheder ved disse ting:

 

- Følelsesmæssig umodenhed

- Lavt selvværd

- Dårlige sociale færdigheder

- Antisociale personlighedstræk

- Dårlig evne til indlevelse i andres behov (empati)

- Problemer med at skabe intime og seksuelle forhold til andre voksne

- Selv at have været offer for overgreb i barndommen (både seksuelle

og ikke-seksuelle)

- Skilsmisse

- Arbejdsløshed

- Misbrug af alkohol og stoffer

 

Kilde: Red Barnet

 

Bekymringspunkter ved krænkende børn/unge

 

Der er flere faktorer, der spiller ind på børns og unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd. Blandt de børn og unge som Janus Centret har haft i behandling, har der ofte været disse tegn:

 

- Omsorgssvigt (fysisk, psykisk og seksuelt)

- Ikke alderssvarende følelsesmæssig og sproglig udvikling

- Manglende sociale kompetencer

- Lav impulskontrol

- Utilstrækkelig indlevelsesevne

- Dårlig begavelse

- Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (ADHD)

- Ensomhed

- Nederlagsoplevelser

- Sociale vanskeligheder

- Skole-, indlærings- og kammeratskabsvanskeligheder

- Ringe eller forvrænget viden om seksualitet

- Dysfunktionel familiebaggrund

- Lavt selvværd

- Ringe forståelse for motiver bag eller skadevirkninger af det seksuelle overgreb

 

Kilde: Janus Centret

 

Jeg gør udtrykkeligt opmærksom på, at dette ikke er en facitliste og hvis børn/unge opfylder nogen af disse betingelser betyder det ikke, at de dermed bliver/er krænkere.

 

Bekymrings-parameter

 

Janus Centret der behandler seksuelt krænkende børn og unge, har lavet dette Bekymrings-parameter til hjælp og forebyggelse af seksuelle overgreb. Det giver en guideline til, hvilke reaktioner og aktiviteter der er normale og hvilke der kræver opmærksomhed eller øjeblikkelig indgriben.

 

http://januscentret.dk/wp-content/uploads/Januscentret_bekymringsbarometer_online.pdf

 

Beredskabsplan i sager om seksuelle overgreb

 

SISO har i perioden 2011 - 2014 fokus på at implementere beredskaber, der skal forebygge seksuelle overgreb og vold mod børn og unge samt sikre en kvalificeret håndtering af sager, hvor der opstår viden eller mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb.

 

SISO yder gratis konsulentbistand til kommuner, der ønsker at udvikle og implementere et beredskab, eller som ønsker at ajourføre eller følge op på et eksisterende beredskab. SISO yder også konsulentbistand til institutioner, der ønsker at udarbejde og implementere et beredskab eller politikker på området, fx en seksualpolitik.

 

Download gratis SISO´s beredsskabsplan på dette link

 

http://www.servicestyrelsen.dk/siso/beredskab

 

Den professionelle tvivl

 

Socialstyrelsen har lavet denne folder rettet mod fagpersoner omkring børn og unge. Den giver indblik og information om, hvilke tegn og reaktioner der er på seksuelle overgreb mod børn og unge.

 

http://shop.servicestyrelsen.dk/products/den-professionelle-tvivl-tegn-og-reaktioner-paa-seksuelle-overgreb-mod-boern-og-unge

 

Fysiske overgreb mod børn

 

I denne forelæsning gør overlæge Steen Holger Hansen fra Københavns Universitet rede for, hvordan man kan få mistanke eller viden om, at et barn lider overlast.

 

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Sundhed_Sygdom/Boern_udsat_for_fysiske_overgreb.htm

 

Underretningspligt

 

Ifølge Servicelovens § 154 gælder for enhver borger en ubetinget underretningspligt, når børn eller unge under 18 år lever i en alvorligt truet situation. Bestemmelsen lyder: ”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller opdrageres side udsættes for vanrygt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer det sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”.

 

En udvidet underretningspligt gælder imidlertid efter servicelovens § 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, det vil bl.a. sige ansatte i dagtilbud.

 

§ 153 har denne bestemmelse:

 

”Personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udførelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

 

- at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11,

- at et barn umiddelbart efter fødslen, kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller

- at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.”

 

Paragraffens stk. 2 giver socialministeren mulighed for at fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper eller personer.

 

Paragraffens stk. 3 bestemmer, at kommunen efter anmodning skal give de personer, der har underrettet, oplysninger om, hvorvidt underretningen har ført til undersøgelser eller foranstaltninger over for barnet eller den unge.

©2010-2017 Pernille Gyldensøe

All rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Pernille Gyldensøe