lovgivningen

Lovgivningen

 

Her har jeg samlet de relevante love i forhold til seksuelle overgreb. Der er mange forskellige definitionsspørgsmål i forbindelse med en evt. anmeldelse ved politiet.

 

Hvis du beslutter dig for, at anmelde din krænker skal du være indstillet på, at det kan være svært at få vedkommende dømt. Der er som regel hverken beviser eller vidner til overgrebene.

 

Afhængig af overgrebenes karakter; seksuelle overgreb eller blufærdighedskrænkelse, varierer strafferammen.

 

OBS! Straffeloven er ændret

Den 3. juni 2013 blev Straffelovens kapitel 24 vedr. Seksualforbrydelser ændret. Alle ændringer er ikke tilføjet endnu på denne side. Kontakt derfor altid en advokat eller politiet for de gældende regler og rettigheder. Se lovændringerne på dette link

 

Overgreb indenfor familien (Incest)

Begrebet ”incest” er blevet og bliver fortsat defineret meget forskelligt. I nogle sammenhænge bliver det brugt bredt om alle seksuelle overgreb på børn. Det kan også blive defineret som overgreb begået enten af forældre eller af stedforældre.

 

Definitionen på incest er imidlertid i straffeloven klar og afgrænset, idet loven trækker en skarp linie mellem den biologiske familie og stedfamilien ved at sigte dem efter hver sin paragraf.

 

I straffeloven bliver selve ordet incest dog ikke brugt. Tidligere fremgik det af loven, at man kunne straffes for blodskam, men i 1967 fik reglen den formulering, som også er gældende i dag. Den juridiske definition af incest er således:

 

"Samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje med en slægtning i nedstigende linie af samme køn eller modsat køn eller med en bror eller søster...” (straffelovens § 210). Reglen er i straffeloven placeret under kapitlet om forbrydelser i familieforhold.

 

Med nedstigende linie menes, at det er et barn af biologiske forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. Dette betyder, at sted-, pleje- og adoptivforældre og andre voksne, der færdes i barnets nærmiljø, falder udenfor denne bestemmelse.

 

Kendskab til slægtskabet er et krav, for at der kan straffes for incest. Er personen ikke klar over den familiemæssige relation, kan man altså ikke idømmes straf.

 

Fortsætter man det seksuelle forhold efter man har fået kendskab til slægtskabsforholdet, kan der straffes fra det øjeblik, hvor man fik kendskab til familieforholdet.

 

Samleje har traditionelt været begrænset til heteroseksuelle forhold. En far kunne således indtil 1997 ikke straffes for samleje med sin søn, hvis sønnen var fyldt 15 år. I 1997 blev der foretaget en ændring af straffeloven, der gør det muligt at straffe en far for samleje med sin søn på lige fod, som samleje med en datter.

 

Forbrydelser mod kønssædeligheden (Straffelovens kap. 24)

Begrebet ”sædelighedsforbrydelser” har op gennem tiden fået tillagt adskillige benævnelser, er blevet defineret forskelligt og er blevet tilført nye meninger. Ved brug af ordet sædelighedsforbrydelse fremhæver man, at disse handlinger støder mod samfundets sociale moral og sædelighedsfølelse. Ordet ”seksualforbrydelser” er et ofte anvendt begreb i det daglige sprog. Herved henviser vi til, at handlingen indebærer en seksuel adfærd.

 

I dag er udtryk som seksuelt misbrug, seksuelle krænkelser, seksuelle overgreb, grænseoverskridende handlinger og incest blandt de mest benyttede betegnelser. Men det er ikke kun i betegnelserne, der er forskelle, det er også i den definition vi lægger i forbrydelsen. Nogle har en meget bred definition, der dækker alt fra samleje til grænseoverskridende handlinger, mens andre har en meget snæver definition, der kun omfatter samleje og samlejelignende handlinger.

 

Sædelighedsforbrydelser begået mod børn

Straffelovens regler om sædelighedsforbrydelser er som tidligere nævnt fastsat i kapitel 24. For at gerningsmanden kan straffes efter reglerne i kapitel 24 kræves forsæt. Dette betyder, at gerningsmanden er klar over eller betragter det som overvejende sandsynligt, at pigen/drengen er under den seksuelle lavalder og at han har en vilje til at udføre det seksuelle overgreb.

 

Forbudet mod det kønslige forhold er absolut og medfører, at børn og unge ikke kan give et gyldigt samtykke til kønsligt samvær, alene af den grund, at de er under den seksuelle lavalder. Det vil sige, at den ældre part kan straffes for et seksuelt forhold, som barnet eller den unge har lagt op til eller endog har taget initiativ til.

 

Samleje med børn under 15 år

Straffeloven indeholder et absolut forbud mod at have samleje med børn under 15 år. Ved overtrædelse heraf kan der gives en straf på op til 8 års fængsel. Såvel samleje med en af modsat som af samme køn er omfattet af bestemmelsen.

 

Samleje med børn under 12 år eller hvor samleje er sket ved tvang/trusler

Er barnet under 12 år, kan der ske en skærpelse af straffen i forhold til, hvis barnet var mellem 12 og 15 år.

 

Det samme gør sig gældende, hvis samlejet er opnået ved hjælp af tvang og/eller trusler. I disse tilfælde kan der gives straf på op til 12 års fængsel. Såvel samleje med en af modsat som af samme køn er omfattet af bestemmelsen.

 

Samleje med adoptivbarn, stedbarn, plejebarn

eller et barn som i øvrigt er betroet vedkommende

(Også kaldet ”Lærerparagraffen”). Reglen giver en udvidet beskyttelse af den unge, da aldersgrænsen er sat op til 18 år.

 

Beskyttelsen ligger i, at en person kan straffes med op til 4 års fængsel, hvis denne har samleje med et barn under 18 år, der er adoptivbarn, stedbarn, plejebarn eller i øvrigt er betroet den pågældende til opdragelse eller undervisning. Såvel samleje med en af modsat som af samme køn er omfattet af bestemmelsen.

 

For at et barn er betroet den pågældende, skal den voksne have en ”særlig mulighed” for at misbruge sin stilling. Såfremt eksempelvis en træner har samleje med et barn eller en ung, som vedkommende er træner for, kan han/hun ligeledes straffes efter denne bestemmelse.

 

Anden kønslig omgængelse end samleje kræver at handlingen har:

- en samlejelignende karakter

 

- fungerer som erstatning for samleje eller

 

- rummer et seksualovergreb der nærmer sig et samleje

 

Straffemæssigt ligestilles anden kønslig omgængelse end samleje med samleje.

 

Såvel reglen om forbud mod incest som de øvrige regler vedrørende samleje med børn og unge finder derfor tilsvarende anvendelse, når der er tale om anden kønslig omgængelse end samleje. Dette medfører, at en gerningsmand kan idømmes den samme straf uanset om der er tale om samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje.

 

Eksempler på handlinger der kan medføre straf for anden kønslig omgængelse end samleje:

 

- oralt samleje

 

- analt samleje

 

- fingre/genstande i skeden

 

Blufærdighedskrænkelse

Når en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt, og herigennem krænker andres blufærdighed eller vækker forargelse, kan der straffes med op til 4 års fængsel.

 

Denne bestemmelse omfatter forhold begået mod såvel en af samme køn som en af modsat køn. Den uterlige handling er ikke i sig selv strafbar. Handlingen bliver først strafbar, idet den opfattes krænkende af den anden person. Der stilles dog ikke noget krav om, at den anden person føler sig krænket.

 

Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt og være af en vis grovhed for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse.

 

Eksempler på handlinger, der kan medføre straf for blufærdighedskrænkelse:

 

- beføling inden for og udenpå tøjet (der må ikke være en finger oppe i skeden på pigen, da forholdet så falder ind under bestemmelsen om anden kønslig omgængelse end samleje)

 

- kys

 

- ekshibitionsitiske handlinger

 

- verbal uterlighed

 

- beluring

 

- forevisning og optagelse af utugtige billeder

 

- slikke uden på skridtet (er tungen inden i skeden, falder dette forhold også ind under anden kønslig omgængelse end samleje)

 

Salg af pornografi og lign. til børn og unge

Man kan straffes med bøde for at sælge pornografiske billeder eller utugtige genstande til børn og unge under 16 år.

 

Der er krav om forsæt for at idømme straf. Det betyder, at gerningsmanden skal være klar over eller betragte det som overvejende sandsynligt, at pigen/drengen er under 16 år.

 

Pornografiske billeder af børn

Enhver, der optager utugtige fotografier, film eller lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet, kan straffes med fængsel i op til 2 år.

 

Den, der sælger eller på anden måde udbreder et sådant materiale af børn, straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år.

 

Besiddelse af billeder, film eller lign. af børn, der har samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i op til 6 måneder.

 

På samme måde straffes den, der har billeder, film eller lign. af børn, der har kønslig omgang med dyr eller anvender genstande på groft utugtig måde.

 

Ved selve optagelsen eller den fotograferede situation kan der ske overtrædelser af en eller flere af de ovenfor beskrevne regler om incest og sædelighedsforbrydelser.

 

Medvirken

Når en forælder straffes for medvirken til sin ægtefælles/samlevers seksuelle overgreb på deres barn/børn, straffes vedkommende for ved råd, dåd eller tilskyndelse at have medvirket til forbrydelsen.

 

Det vil sige, at vedkommende kan have givet vejledninger eksempelvis om fremgangsmåder eller gennem handling have medvirket ved overgrebet. Tilskyndelse består i ved ord at opmuntre, friste, true, narre eller beordre en anden til at begå et strafbart forhold.

 

Medvirken kan også bestå i passivitet ved at undlade at handle.

 

Ved vurderingen af, om personen skal straffes for medvirken ved passivitet, bliver det skønnet om den pågældende havde mulighed for og pligt til at forhindre forbrydelsen.

 

Forældelse

En forbrydelse bliver straffri, når fristen for at anmelde forbrydelsen er udløbet. Selvom der er begået noget strafbart, bortfalder straffen således på grund af forældelse.

 

Forældelsesfristen er forskellig alt efter hvilken straf, der er fastsat i paragraffen i straffeloven. Desuden afhænger forældelsesfristen af ofrets alder på det tidspunkt det sidste overgreb fandt sted, samt årstallet for det sidste overgreb.

 

Kilde: Betækning 1534 bind II, side 733

 

I sager om voldtægt, samleje og/eller anden kønslig omgængelse end samleje med børn under 15 år er forældelsesfristen dog aldrig mindre end 10 år. 10-års fristen regnes først fra det tidspunkt, hvor barnet fylder 18 år efter gældende lov 1. juli 1990.

 

Seksuelle overgreb mod søskende har tidligere fejlagtigt været opgivet til at have en forældelsesfrist på 5 år, dvs. det strafbare forhold forældes ved ofrets 23. år jvf. Straffelovens §210, stk. 2. Denne paragraf gælder kun strafbare forhold, hvor ofret er fyldt 15 år.

 

Gældende retspraksis er, at har ofret været under 12 år og blev det sidste seksuelle overgreb (samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje) begået efter 1. juli 1990, forældes det strafbare forhold først ved ofrets fyldte 33. år. Dette gælder i øvrigt uanset, hvem gerningsmanden er.

 

I besvarelse af spørgsmål nr. 819 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2012, står der således:

 

Samleje med en slægtning i nedstigende linje eller en bror eller søster under 15 år er også omfattet af straffelovens § 222, som har et strafmaksimum på fængsel i henholdsvis 8 år og 12 år

 

Straffelovens § 210 har derfor kun selvstændig betydning, når slægtningen i nedstigende linje, broderen eller søsteren er fyldt 15 år.

 

§ 210. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år.

 

Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er fyldt 18 år.

 

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.

 

§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.

 

Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.

 

Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

 

§ 223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

 

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

 

Forældelsesfristen for blufærdighedskrænkelse af et barn og voksne, er 5 år og regnes fra den dag, hvor krænkelsen ophørte.

 

Synes du heller ikke, at der bør være en forældeldesfrist på anmeldelse af seksuelle overgreb, kan du støtte op om ophævelsen ved at skrive under på denne online underskriftsindsamling. Del meget gerne linket til dine venner.

 

http://onlineunderskrift.dk/index.php/petitions/view/nej-til-frist-for-at-anmelde-seksuelle-overgreb

 

Straffelovens kapitel 27 (Freds- og æreskrænkelser)

Hvis din krænker ikke bliver dømt på grund af manglende beviser, vidner eller forældelse er overgrebene rent juridisk ikke sket. Selvom du taler sandt, må du ikke fastholde dine anklager mod vedkommende, da du i det tilfælde selv kan risikere bødestraf eller fængsel op til 2 år.

 

§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de underkendte beskyldninger mod den samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes, når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i offentlighedens omdømme, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

 

Har retten vurderet, at du ikke har været udsat for noget strafbart og med andre ord lyver, så skærpes straffen yderligere og giver fængselsstraf op til 2 år.

 

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i §267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.

 

Afhængig af hvilken dommer, der vurderer sagen kan du gå straffri.

 

§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

 

Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.

 

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter §267, anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

 

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.

 

Læs mere på dette link

http://themis.dk/searchinclude/Lovsamling/Straffeloven_kap_27.html

 

Lovgivning om underretningspligt

Vi har alle et medmenneskelligt ansvar for at underrette myyndighederne, hvis vi har mistanke om mishandling af børn og unge. Af loyalitet, trusler og angst beder børnene som regel aldrig selv om hjælp, hvis de opvokser i et dysfunktionelt hjem.

 

Serviceloven § 154 (almindelige borgeres underretningspligt)

 

"Den der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrene eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen."

 

§ 154 forpligtiger således ikke kun offentlige ansatte, men alle, d.v.s. naboer, kammeraters forældre osv.

 

Ved anonyme henvendelser vil kommunen altid tage en kontakt til den person/ familie, som underretningen omhandler. Familien vil derfor altid blive orienteret om, at der er indgået en underretning til kommunen, men at der er tale om en anonym henvendelse.

 

Der kan også være situationer, hvor kommunen er bekendt med underretters navn, men denne ønsker at være anonym i forhold til familien. (f.eks. naboer, familiemedlemmer osv.)

 

Servicelovens § 153 (offentlige ansattes underretningspligt)

"Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte."

 

Der skal altså kun være tale om en formodning, før den såkaldte skærpede underretningspligt er gældende.

 

Regler vedrørende underretningspligt

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 5. december 2006 indeholder de nærmere bestemmelser vedrørende underretningspligten. Underretningspligten gælder således:

 

1. Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.

 

2. Læger, der ikke er omfattet af nr. 1.

 

3. Ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler.

 

4. Personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunen, jf. lovens § 25, puljeordninger oprettet efter lovens § 25, dagpasning med økonomisk tilskud efter lovens § 37 og private dagpasningsordninger oprettet efter lovens § 77, og

 

5. Personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.

 

Formålet er at beskytte, men også at forebygge, således at familien får tilbudt støtte så tidligt som muligt. Dette er vigtigt for i sidste ende at undgå, at børn skal anbringes udenfor hjemmet.

 

Jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2: ”Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen”.

 

Forældreansvarsloven

§ 2.Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

 

Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.

 

Stk. 3. Forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling.

©2010-2017 Pernille Gyldensøe

All rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Pernille Gyldensøe