Min bog

Bogen "Farvel, negative sociale arv"

Min selvbiografiske bog fra 2010

 

Bogen er et resultat af mange års fortielser om seksuelle overgreb, vold, trusler og dysfunktionelle familiemønstre, der pludselig kom for en dag i foråret 2010. Som 32-årig brød jeg tavsheden og åbnede op for en barndom, de færreste havde kendskab eller fantasi til at forestille sig.

 

Det romantiske glansbillede om et perfekt liv jeg igennem mange år standhaftigt havde opbygget med uddannelse, karriere, lille familie, hus og selvstændig virksomhed, brød jeg selv ned i desperation over ikke at blive hørt eller mødt af systemet, der skulle beskytte og hjælpe mig som voksen, da jeg endelig turde fortælle.

 

Som reaktion på politiets og Statsadvokatens manglende hjælp skrev og udgav jeg bogen "Farvel, negative sociale arv" på en måned. Det var først og fremmest min eneste mulighed for at beskytte min lille familie.

 

Samtidig fandt jeg meningen med den ondskab jeg har oplevet. Jeg kan bruge den konstruktivt ved at bryde tavsheden og hjælpe andre ofre så de bliver hørt, forstået, respekteret og kan få hjælp og retfærdighed i tide. Hvis mit opgør med fortiden og den nuværende kamp i nutiden kan inspirere og indgyde mod hos andre i lignende situationer, har det været det hele værd.

 

Ønsker du at bestille min bog, kan den bestilles online på min webshop.

 

"Farvel, negative sociale arv" af Pernille Gyldensøe

Den selvbiografiske bog "Farvel, negative sociale arv" er Pernilles beretning om en opvækst med overgreb, vold, facader, hemmeligheder, trusler og hvordan det var at stå frem som voksen.

 

Pris kr. 60 + porto (Normalt kr. 128). Bestil bogen her.

©2010-2017 Pernille Gyldensøe

All rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Pernille Gyldensøe