Talen

Pernille Gyldensøes åbningstale

 

Ved den offentlige høring om seksuelle overgreb mod børn, indledte jeg aftenen med denne åbningstale

 

"Det er ikke let, at være offer for seksuelle overgreb i DK. Udover vores store ar på krop og sjæl, modarbejdes vi også af systemet og lovgivningen. Enten er du ikke gammel nok, det er almindeligt kendt at børn under 5 år ikke engang bliver afhørt af politiet i sager om misbrug, ellers er du nået en vis alder, hvor man rent juridisk siger ”Ok, så burde du vide bedre, så var det din egen skyld og dig selv der ville”, eller også er du blevet for gammel. Sagen er simpelthen er blevet forældet og du bliver ikke hørt.

 

De problematikker vil vi 3 repræsentanter fremlægge i høringens første del. Vi diskuterer bl.a. forældelsesfristen, løftelse af bevisbyrden, hjælp til voksne med senfølger og myndighedernes manglende indgriben i sager om misbrug. I spørgerunden efter pausen, stilles der spørgsmål til de øvrige problematikker om emnet.

 

Forældelsesfristen forringer ALLE borgers retssikkerhed i Danmark. For ofrene betyder det konkret, at man mødes af et koldt system uden medmenneskelig forståelse. Man tager ikke hensyn til de ubærlige skamfølelser ofrene går med alene. Lovgivningen har ingen forståelse for de STORE psykologiske spor, som seksuelle overgreb i barndommen sætter. Man anerkender ikke det faktum, at børnene får DØDSTRUSLER for at bevare hemmelighederne. Loven tager heller ikke hensyn til, at mange ofre FORTRÆNGER overgrebene helt hen i voksenlivet, bare for at overleve. Alt sammen er det faktorer der gør, at TUSINDVIS af sager bliver forældede. Vi fratages fuldstændig retten til at anmelde. Politiet gider ikke spilde deres tid på os. Som offer bliver du ikke taget seriøst, din fortid bliver slettet og de STRAFBARE FORHOLD du var udsat for, bliver BLÅSTEMPLET af systemet. Forældelsesfristen er turpasset til FORLYSTELSER med børn.

 

For den ØVRIGE befolkning betyder forældelsesfristen, at udømte seksualforbrydere udgør en potentiel fare for vores børn – DINE og MINE børn. Når en krænker ikke dømmes pga. forældelse – så er overgrebene rent juridisk ikke sket – selvom de ER sket. Retssystemet ser igennem fingrene med at udømte seksuelle krænkere frit kan gå ud og få arbejde i VORES BØRNS daginstitutioner. De kan fortsætte deres jagt på tilfredsstillelse indenfor og udenfor familien, de kan true NYE OFRE til tavshed - indtil det så OGSÅ er forældet! Og de slipper godt af sted med det igennem flere årtier - ofte med flere ofre til følge.

 

Med anklagemyndighedens ord på, at man ikke har gjort noget ulovligt, kan krænkeren med loven i ryggen sagsøge offeret for æreskrænkende påstande. Et offer eller deres pårørende må ikke fastholde anklagerne i henhold til Straffelovens kap. 27, hvis krænkeren ikke er dømt. I det tilfælde kan ofret ende med bøde eller fængsel i op til 2 år! Er det et velfungerende retssamfund? Seksualforbrydere går fri og ofre kommer i spjældet i 2 år? Det vil vi som samfund ikke acceptere og vi kan ikke lukke øjnene for, at det sker hver dag. Og fra politisk side er det nødvendigt, at der sker lovændringer.

 

Så er der spørgsmålet om bevisbyrden. Det er et politisk ansvar, at give politiet de rette redskaber. Vi forslår tilknytning af en krisepsykolog til hver lokal politistation. Mange ofres oplevelser af vores ordensmagt er mildest talt ikke særlig betryggende. Den første kontakt med myndighederne bør være en professionel, der er vant til at tale med mennesker i krise uanset alder.

 

En grundig psykologvurdering af anmelder og anmeldte, vil være et brugbart redskab. Seksuel krænkende adfærd ER en karakterbrist. Der er flere sociale og psykologiske faktorer, der vil be- eller afkræfte vedkommendes trang til at overskride andres grænser. Og vi, der har været igennem overgreb ved også, hvor dybe spor det sætter i vores reaktionsmønstre, måden vi håndterer kriser og følelser på samt hvordan vi danner relationer til andre. Men det kræver som minimum, at myndighederne ikke afviser os alene pga. vores alder.

 

Min egen historie kort

 

Jeg var udsat for incest, grov vold, psykisk terror og dødstrusler fra jeg var en lille pige på bare 4 år. Hele min verden blev bygget op omkring angsten og hemmelighederne. Hvis jeg fortalte det til nogen, var det min skyld hvis min mor blev slået ihjel. Hvilket barn, ung eller voksen er villig til at tage den byrde på sine skuldre oveni alle de andre svære følelser med seksuelt misbrug? Det er der INGEN, der vil!

 

Men så blev jeg selv mor for 4 år siden til en lille datter. For at beskytte hende, fik jeg sidste år i en alder af 32 år endelig modet til at bryde tavsheden i den nærmeste familie. Jeg fik igen dødstrusler og min mor blev bragt i sikkerhed og lever i dag på hemmelig adresse. Jeg blev afvist på den mest brutale måde af politiet og fik ingen hjælp eller beskyttelse til min egen lille familie. Den beskyttelse har jeg med egne midler selv sørget for, men det langt fra alle der har den mulighed. Da jeg samtidig fandt ud af, hvordan lovgivningen på FLERE områder straffer OFRENE fremfor KRÆNKERNE, besluttede mig derfor til at gå til offentligheden samt politikerne og forsøge at ændre tingenes tilstand for fremtidige ofre, der står frem. Mit møde med vores system og lovgivning, er derfor grunden til, at vi er samlet her i aften til denne høring.

 

For det krænker min retsfølelse HELT VILDT, at det er så uhyggeligt let, at slippe godt af sted med at ødelægge små børns liv. Små børn, der fraræves deres barndoms uskyld og glæde! Så alvorlig og modbydelig en forbrydelse, SKAL der sættes meget mere ind for at efterforske. Som det er i dag, overlader man børnene til deres egen skæbne. Mange børn fortrænger overgrebene, andre ender i stof- eller alkoholmisbrug, prostitution og dyb kriminalitet. De prøver på hver deres måde, at flygte fra den smerte deres krænker har påført dem. DERFOR når sagerne at blive forældede, mens seksualforbryderne går rundt og griner af systemet.

 

Den nuværende lovgivning og håndtering af sager om seksuelt misbrug, sender et meget kedeligt signal ud i samfundet. Det er i dag OK, at forgribe sig seksuelt på andre. Politiet og det øvrige system slipper for tidskrævende sagsbehandling, hvis bare krænkeren har været smart, at true sit offer til tavshed i TILSTRÆKKELIG mange år, eller undladt at gøre det i fuld offentlighed, så der er vidner! Den ENESTE der risikerer straf i disse sager er OFRET! Det er altså BØRN vi snakker om. Der er INTET mere dyrebart i vores samfund, end vores børn!"

 

Tilbage til den offentlige høring, 2011

 

 

©2010-2017 Pernille Gyldensøe

All rights reserved

Webdesign: Pernille Gyldensøe

Fotos: Pernille Gyldensøe