Få 5 nemme tips til at få pæne og sunde negle.

Selvom negle ikke fylder mere end en fingerspids, er det alligevel noget, som vil blive lagt mærke til, hvis ikke de bliver holdt ordentligt og rene. Fine og rene negle er ofte lig med hygiejne, sundhed og renlighed, men alligevel har mange af os problemer med dem. Især negle som flosser eller knækker. Mange venter først med at fikse deres negle, når skaden er sket, hvilket ikke just er optimalt. Man skal helst forebygge, ikke behandle. Det er både hurtigere og nemmere for dig. Læs med og få 5 nemme tips til at få pæne negle. Du og dine hænder vil ikke fortryde det.

1. Hold neglene korte

Du kan holde din negle nede ved at klippe dem med en negleklipper. Dog kan du ikke bare klippe dem over i ét stort klip. Det svækker nemlig neglene. Tag nogle små bidder ad gangen fra side til side, indtil du rammer midten. Det er nemlig sundere for neglene.

Du skal også huske at file dine negle, når du har klippet. Men vær forsigtig og brug kun fine file. Gerne en glasfiberfil, da den er effektiv og blid. Herefter fil gerne dine negle ugeligt for at holde dem sunde og stærke.

2. Drop acetonen

Acetone udtørrer nemlig dine negle, hvilken gør, at de nemt knækker eller flækker. Derfor forsøg at skaffe dig en neglelakfjerner uden eller med meget lidt acetone. Der findes nemlig mange milde neglelakfjernere på markedet, der nemlig er udviklet til at skåne sarte og tynde negle.

3. Hold neglene fugtige

Hold dine hænder og negle fugtige med en god håndcreme, især efter du har brugt neglelakfjerner. Du skal helst smøre dine hænder ind én gang om dagen og forsøg gerne at massere cremen ind i neglene. Dog vil det bedste faktisk være at investere i en negle-olie, da den er udviklet til at holde dine negle sunde og fugtig.

4. Rene negle inden neglelak

Inden du lægger neglelak på dine negle, skal du huske, at de skal være tørre og fuldstændig rene. Det skyldes, at hvis du lægger neglelak på, så forsegler du neglen, og hvis der er skidt og bakterier under, så forsegler du nemlig det. Dette kan så være med til at ødelægge dine negles sundhed og du vil først opdage det, når neglelakken krakelerer eller når du fjerner det.

5. Brug handsker

Husk altid at bruge handsker, når du gør rent, vasker op eller lignende. Rengøringsmidler indeholder nemlig kemikalier, som udtørrer negle og hænder utrolig meget. Dette vil så resultere i knækket og flækket negle. Brug derfor handsker og altid en håndcreme efterfølgende.