Få inspiration til fransk landstil

Den franske landstil er noget, danskerne er vilde med. Men faktisk er det ikke hun os i Danmark, der finder inspiration fra det franske land. Stilen er meget udbredt i hele Skandinavien. Populariteten skyldes blandt andet, at stilen giver et frisk pust af stilrenhed. Originalt bestod stilen af rustikke brune møbler, der var tunge at bære rundt på.
I den skandinavisk-prægede stil er det dog typisk lyse møbler, der udgør størstedelen af indretningen. Men princippet er det samme. Det oser af romantik og hygge.

Ved denne landstil kan man mikse nyt med gammelt, uden at det bliver for meget eller for underlig en sammensætning. Det er her, du kan få dine loppefund ind, hvis du har sådanne.
Hæng lysekronen op i loftet, og lad de smukke prismer give rummet et unikt skær.

Hvordan indretter du så dit hjem efter denne franske landstil?

Det er nu, du skal ud og kigge en masse genbrugsbutikker igennem. Fransk landstil er en masse loppefund og brugskunst, der bliver sammensat på skæve og unikke måder. Har du en gammel osteklokke til at stå, kan du passende stille et par objekter under den. Læg julekuglerne op på et stort spejl, og lad det dekorere spisebordet i højtiden. Det er nytænkende og unikt.

Til påske kan du lave en mere rå dekoration med udhulede æg og pinde fra skoven eller haven. Smid eventuelt også et par blomsterløg deri.
Husk på, at du skal bibeholde de forholdsvis lyse farver og de rustikke tekstiler.
Skab luft i rummene ved ikke at proppe for mange møbler ind på trængt plads. Gør du det, kan det hurtigt se rodet og forvirrende ud, hvilket ikke er typisk i denne form for stil.

Fransk landstil sprudler af hygge, og hvad er mere hyggeligt end en pejsestue? Ingen siger, at området omkring brændeovnen skal være kedeligt. Stil antikke ting oven på den og giv rummet en idyllisk stemning ved at tilføje stearinlys i lange baner. Du kan tilføje mere hygge ved at stille en stor kurv med vattæpper ved siden af brændeovnen og pynte op med puder i massevis.

Et godt råd til at begynde på at skabe en fransk landstil i dit hjem er, at du hele tiden skal tænke i dekorationer. Derved starter du i det små, og kan senere hen bygge videre på stilen ved at tilføje antikke møbler og andre brugsmaterialer.

Sørg for at holde det idyllisk og hyggeligt. De hvide farver og nuancer skal være en gennemgående faktor i indretningen. Når dette sidder klart i nethinden, er der ikke andet for, end at komme i gang med at give dit hjem et pust af fransk landstil.