Hold dig slank uden at gå i fitness

Vil du spare de penge, du hver måned smider på et fitnessabonnement, du ikke får brugt? Der er ingen, der siger, at man skal gå i fitness for at holde sig slank. Der findes tonsvis af alternativer – mange af dem er endda gratis.

Cykl på arbejdet

Har du ikke så forfærdeligt langt på arbejdet, men stadig tager bilen hver morgen, burde du overveje, om du skulle springe på cyklen i stedet for. Bilen tager ikke skade af en lille pause, og frisk luft er eftersigende så sundt.
Et studie viser, at cykling kan mindske risikoen for udviklingen af hjertesygdomme. Det er sundhedsfremmende, uanset om det så kun gælder få kilometer.

Tag trapperne

Bor du i et lejlighedskompleks, hvor det første du ser, når du går ind ad døren, er elevatoren? Den er tiltrækkende at gå ind i. På den måde sparer du en masse kræfter ved ikke at kæmpe dig vej op ad de mange trapper til tredje sal.
Men… Det skader alligevel ikke at lade elevatordørene være lukkede og så bekæmpe de åndssvage trapper. Ved at gå op ad trapperne får du gang i bentøjet, og de mange trin styrker dine lår. Tænk på, hvor godt du vil have det, når du endeligt er nået op til din etage.

Gå ned til supermarkedet

At handle ind er til tider en uoverskuelig ting. Hvor meget skal man købe, og hvordan skal det fragtes hjem? Hvis du bor tæt på et supermarked, kan du med god samvittighed gå. Spring i et par komfortable sko, grib din indkøbspose fra skuffen og afsted med dig.
Ved at gå ned og handle ind, får du igen lidt luft og et par skridt ind på tælleren.

Spørg dine venner/veninder, om I skal gå en aftentur

For at få endnu flere kilometer i benene, kan du jo påpasseligt spørge dine venner og veninder, om I ikke skal gå en aftentur sammen. En lille tur giver jer også chancen for at bruge tid i hinandens selskab og få udvekslet en masse sladder. Snak om alle de spændende ting, I har oplevet siden I sidst har set hinanden. Det anbefales at gå 10.000 skridt om dagen, så det er bare med at komme i gang.

Løb en tur

Det sværeste er nok at rive sig op ad sofaen og trække i løbetøjet. Pludseligt har man 420 undskyldninger for, hvorfor der i dette øjeblik skal vaskes tøj, støvsuges og gøres rent. Løbeturen bliver blot udskudt, og du får ikke flyttet dig en meter. Der er nemlig lige blevet støvsuget. Vasketøjet hænger allerede på tørresnoren, og du gjorde rent i sidste uge. Kridt løbeskoene og kom i gang. Du bliver glad for det, når turen er overstået, og du står svedende i døråbningen og gisper efter vejret. Om du løber to eller fem kilometer, gør ikke spor – du kom da i det mindste op ad sofaen til trods for så mange andre, der blev siddende.

Kom i gang

Drop de dårlige undskyldninger for, hvorfor du ikke bare kommer ud af starthullerne og får dyrket noget motion. Det behøver ikke være kedeligt. Tværtimod. Smid noget musik i ørene og så afsted med dig.