3 råd til, når du skal arbejde med store køretøjer

Til mange typer af projekter skal man bruge store køretøjer, som enten skal fragte ting frem og tilbage eller decideret udføre arbejdet på byggepladsen. Vi kommer derfor her med gode råd til, hvordan du bedst gør, hvis du skal benytte store og tunge køretøjer til dit byggeprojekt.

Husk at lægge køreplader op

Hvis du gerne vil beskytte fliser og andre typer af overflader, når du laver arbejde med minigravere og lignende, så skal du bruge køreplader, så trykket tages af, når de store køjetøjer kører over. En køreplade har du nok set før, da det er de store bronzefarvede plader, som ligger på vejene omkring vejarbejde – og de er der altså af en årsag. Få et firma til at levere dem ud for dig, da de er ret tunge.

Lej i stedet for at købe

Hvis du ikke allerede ejer store køretøjer, så bør du ikke købe dem til et enkelt projekt. Du skal have en plan med dem, hvis du vælger at købe, da de både er dyre og fylder meget efterfølgende. Det er også dyrt at leje dem, men det er noget billigere end at købe dem, og samtidig kan koste dyrt at have et sted at opbevare dem sikkert bagefter.

Det er ikke legetøj

Med store køretøjer følger et stort ansvar. Hvis du ikke er autoriseret til at køre dem, skal du for guds skyld lade være. Køretøjerne er enormt kraftfulde, og de kan gøre stor skade i de forkerte hænder, også selvom du ikke har nogle onde intentioner. Sørg derfor for, at chaufføren ved, hvad han laver.