4 ting du ikke kan undvære i din makeup-pung

Bliver du tit frustreret over, at du ikke kan finde din mascara i alt dit rod? Er din læbepomade måske endt i eller anden jakkelomme og har du glemt dækstiften derhjemme? Hvis du af og til står i sådanne problemer, vil det være en god idé at anskaffe sig en lille makeup-pung, du kan tage med dig, hver gang du forlader dit hjem.

For at gøre det lettere for dig at finde ud af, hvad du skal medbringe, har vi i dette indlæg givet vores bedste råd til ting, du ikke kan undvære i din makeup-pung.

Mascara

For nogen er mascara livsnødvendigt. For andre spiller det knapt så stor en rolle i hverdagen. En god idé er dog stadig at have den med i pungen, hvis der nu skulle rettes lidt på øjenvipperne. Du kunne måske komme til at gnide dig i øjet og få det store stads tværet ud. Det kan også være, du var uheldig at blive ramt af en regnbyge og din mascara så begyndte at løbe.

Tip: Hvis du vælger at tage din mascara i makeup-pungen, er det en god idé også at huske et par vatpinde. De er en god livline, hvis påføringen skulle gå galt, og du pludseligt stod med mascara tværet ud på øjenlågene.

Læbepomade

I Danmark skifter vejret, som vi danskere hver dag skifter tøj. Derfor er det næsten ideelt at have en læbepomade lige ved hånden Med et hurtigt lag pomade på læberne sørger du for, at de ikke tørrer ud og i værste fald sprækker. Pep de ny fugtede læber op med en flot læbestift, der vil give dig mere udstråling i ansigtet.

Dækstift

Som pige ved vi godt, at der pludseligt kan komme nødsituationer, hvor vi ihærdigt har brug for en dækstift. Måske skal den begyndende bums på hagen dækkes, eller også kom du til at kradse hul på et sår i panden, så du nu er blevet helt rød. Med en dækstift i makeup-pungen kan stort set alle nødstilfælde klares. Der er ikke det, en god stift ikke kan dække. Desuden er du på forkant, hvis dine veninder skulle ende med at stå i samme situation. Dækstiften er derfor et must have i makeuppungen.

Øjenbrynsblyant

Nogen er født med mørke øjenbryn – andre er ikke. For dem, der har behovet for at skulle tegne sine øjenbryn op et par gange om dagen, vil det være essentielt at have blyanten med sig. Hvis du kommer til at kigge dig selv i spejlet og kan se, at det ene øjenbryn er tydeligere end det andet, vil du derfor altid kunne redde dig selv. Træk blyanten op og få brynet rettet. Så kan du igen vise dig på skolegangen eller sætte dig tilbage på din plads på arbejdet.

Selvfølgelig er der andre ting, der ligeledes ville være ideelle at tage med i sin makeup-pung. Hvilke makeupartikler har I altid med jer?